
Vil du dele din hverdag med os — og være med til at øge forståelsen af livet med kræft i mavesækken?
Læs mere om projektet nedenfor.
Lever du med kræft i mavesækken (ventrikelcancer) - og er du i et behandlings- eller opfølgningsforløb? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi (analysevirksomheden, Will & Agency) gennemfører et studie, hvor vi prøver at forstå, hvordan hverdagen egentlig ser ud, når man lever med ventrikelcancer - ikke set fra hospitalet, men fra dit perspektiv. Hvad fylder i de stille øjeblikke mellem behandlingerne? Hvad er svært at forklare til lægerne, familien, vennerne? Og hvad kunne gøre forløbet lettere?
Formålet er at give patienternes egne erfaringer videre, så fremtidige forløb og støtten omkring dem kan blive bedre.
Sådan foregår det
Du deltager hjemmefra via din mobiltelefon. Vi inviterer dig ind på en sikker, lukket platform, hvor du over 3-5 dage besvarer små opgaver i dit helt eget tempo, via din mobiltelefon eller computer. Det vil typisk være korte spørgsmål, og du kan svare med korte videoer fra din hverdag. Det tager typisk 10-15 minutter per dag, og du bestemmer selv, hvornår på dagen du svarer, og hvor meget du vil dele. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Undervejs følger et lille hold af antropologer med. Du kommer ikke til at stå alene med det - vi guider dig godt i gang, og du kan altid skrive til os.
Det med småt - sagt tydeligt
-
Deltagelse er helt frivillig, og du kan trække dig når som helst uden begrundelse.
-
Studiet er ikke en del af din behandling og handler ikke om at afprøve medicin.
-
Alt, du deler, behandles fortroligt og opbevares sikkert i overensstemmelse med GDPR.
-
I alle rapporter og formidling er du fuldt anonymiseret og alt materiale bliver slettet, når vi er færdige med analysen.
-
Vi honorerer din tid med et gavekort.
Vi søger i alt ca. 12-13 patienter samt 2-3 pårørende.
Hvem er vi?
Studiet gennemføres af Will & Agency, et dansk analyse- og antropologibureau med base i København.
Vil du være med eller høre mere?
Skriv uforpligtende til hello@willandagency.com, hvor du er velkommen til at skrive dit telefonnummer. Så tager vi en kort dialog om, hvad deltagelse indebærer, og om det er noget for dig. Du er også velkommen til at dele dette opslag med andre, det kunne være relevant for.
Vi søger deltagere til opstart hurtigst muligt.
